Når graffiti smitter af på møblerne

Det seneste jeg har været igang med er så dette..
Graffiti på kliniske møbler..

Jeg havde inderligt ønsket, at kunne få fingrene i en dansk design stol..
Men efter som jeg kun havde tre dage til at lave mit projekt, så fandt en god ven, denne stol til mig.

Jeg begyndte straks at spraymale stolen stort..
Derefter satte jeg mig ned og tegnede det hvide lærred..
-Det tog sin tid, men på 3. dagen kunne jeg begynde at spraymale lærredet. Jeg havde kun en pink og limegrøn praymaling, så resten måtte jeg farve med tusch..
Og ja, det tog også sin tid..

Jeg fik sat et sølvstof på ryglænet og så var den faktisk færdig..
Et kvarter over deadline, kunne jeg udstille værket..
Faktisk rimelig tilfreds!..
Jeg har fået flere henmeldelser, hvor folk ønsker at købe stolen, eller at jeg skal ompolstre deres møbel..
Det er dejligt at folk sådan kan lide ens værker og kunst. Fed fornemmelse!!

 

Det kunst jeg fik lavet, da vi havde Rick Towle på besøg, og havde været på Aros

Lige da jeg postede dette på facebook, fik jeg respons..
Men responsen var mindre positiv, da folk enten ikke fattede budskabet, eller syntes det lignede fallos (Altså mandens ædle dele)

Jeg ved sku ikke rigtig hvad jeg synes til at de syntes det...
Altså jeg grinte da af det, men syntes egentlig at det var lidt tarveligt af dem..
Jeg fik en klam følelse. faktisk..
En klam følelse af, at unge mennesker nu til dags, kun tænker perverst.. Alt kan vendes og drejes til noget klamt og erotisk..
Det er sku da egentlig for meget, er det ikke? eller er jeg bare en snerpe, som ikke finder mig i at høre på det længere.
Når det så er sagt, så vil jeg overhovedet ikke kategorisere mig, som kedelig, hvad kærlighed angår..
Faktisk så har jeg altid gang i noget.. Jeg bryder mig ikke om at være single eller på anden måde ensom..
Jeg er meget social anlagt.. Men kun overfor de mennesker som inspirerer mig. Jeg bryder mig faktisk ikke om mennesker som ikke inspirerer mig.. De er jo kedelige.
Tror egentlig de fleste mennesker går rundt og har det sådan overfor andre..
Der er jo ingen mening med at være i kontakt med et andet menneske, hvis ikke man inspirere hinanden, (klinger sammen)

.. Og så glemte man da vist lige at køre af afkørslen, da man skulle..
Nå men i hvert fald, så blev jeg inspireret til at lave mit lille projekt/kunstværk, da jeg var på Aros og så Christian Lemmerz's udstilling "Genfærd"..

Det med at dække virkeligheden af.. Gøre det hele pænere på forsiden. Lave en facade..
Det samme har jeg gjort..
Der er krig i vores verden. Folk dør i krig. Men nogle gange så kan man godt glemme, at de krigsramte har det forfærdeligt.
Man ligger nemt et klæde over problemet, og tænker kun på sig selv...

Ja så synes jeg da egentlig godt, at jeg kunne vise lidt af det jeg får tiden til at gå med på Højer Design Efterskole..

Det man kan se her, er så et mindre (faktisk større teknisk projekt) jeg har gået lidt med.
Først var det kun i tankerne, men efter som vi fik en 3D underviser en uges tid, kunne jeg få tankerne ind på 3D programmet..
Faktisk utrolig fedt program, men også vildt svært..

Jeg synes egentlig selv, at jeg har formået at lave en rimelig god illustration af, hvordan mit projekt skulle ende med at se ud..

Nu kan jeg da også lige så godt fortælle meget kort, hvad mit projekt går/gik ud på..
I innovationsklassen fik vi idéen, at designe en børnemobiltelefon, som små børn synes er smart..
Det var meget kort.

Når man pludselig læser noget, der bare fanger én!!

Ja overskriften siger snart alt..
Utroligt hvordan jeg kan nikke genkendende til så mange ting ved denne blogger..
Jeg kender hende ikke, og har aldrig snakket/skrevet med hende bloggeren. Intet overhovedet.

Jeg faldt faktisk over hendes blog, da jeg søgte under "valentine's day" på google (Da "den store dag" imorgen rammer Danmark med en voldsom, nærmest kvalmende bølge)..
Da jeg rullede ned over siden var der ét billede som fangede mig, hvorefter jeg jo selvfølgelig klikkede ind på det.
- og wupti!, så sad jeg pludselig sunket dybt ind i en af hendes blogindslag..

Jeg havde efterhånden læst rimelig mange af hendes blogindslag..
Da jeg stadig vil kategorisere mig som en temmelig uerfaren blogger herinde, gik der noget tid, før det gik op for mig, at jeg sku da egentlig også har en blog herinde!.
...Ja, kald det pinligt...

Men i hvert fald vil jeg blive ved med at læse hendes indslag, da de virkelig fanger mig..
Og ja, som hun selv har skrevet, så kan nogle af indslagene være mindre indholdsrige, men det er ligemeget!.. Hvorfor skal alt have en dybere mening?

liebe, kalder hun sin blog.. Du for sej ;)

hmm

Så skete det... Det værste, efter min mening, der kunne ske..

Skolens to bedste lærer har valgt "nye udfordringer", så fint som det jo skal lyde, kom det fra skolens forstanderinde..

Vi sad alle lettere i chok, da nyheden kom ud..
Jeg begyndte at græde... Maden blev klam.. Jeg skubbede tallerkenen ind på midten af bordet, og lagde mit hovede imellem mine arme. Det kunne simpelthen ikke passe at 5. og 6. lærer nu skulle skride fra os..
På efterskoler holder man tæt sammen. Man elsker alle, på hver sin måde, men alle holder sammen..

Selv lærer og elever holder tæt sammen. Man knytter meget hurtigt stærke bånd..

Derfor sad vi også alle 55 elever med samme følelse. Samme følelse af, at være blevet svigtet...